Rejsehold

Rejsehold

Rejseholdet er Alternas svar på en skoleklasse - også meget mere end det! Det er nemlig i vores rejsehold, at vi kommer ind på livet af hinanden og kommer til at dele de helt store oplevelser, når vi sammen tager ud at rejse.

Amerika ØST

Bolivia, Paraguay & Brasilien

Amerika Vest

Mexico, Honduras & Columbia

Afrika

Tanzania, Uganda & Rwanda

Amerika Øst

"Rejsen går til Bolivia, Paraguay og Brasilien! En oplevelsesrig tur med dygtige samarbejdspartnere igennem mange år. Vi skal opleve den sydamerikanske kultur og smukke natur. Vi vil blive udfordret og rykket både åndeligt og personligt, i kontakten med mennesker, der lever i ekstrem fattigdom. Her skal vi gøre en forskel gennem missionsarbejde i fængsler, på børnehjem, på universiteter, i slumkvarter og på gaderne. Vi skal sejle på en flodpram til indianer-landsbyer langs Rio Paraguay, besøge storbyen Rio de Janerio, få store naturoplevelser ved Foz Iguazu i Brasilien og bestige Mount Tunari på 5.050 meter i Bolivia."

lærer, team- & sporleder

Ephraim Noer

Amerika Vest

"Rejsen går til Mexico, Honduras og Columbia i mellem- og sydamerika! En fantastisk rejse, med en målsætning om at opleve og møde naturen og befolkning med autencitet, respekt og villighed. I alle 3 lande samarbejder vi med passionerede samarbejdspartnere, der sætter en ære i at tage os med under vingerne i deres virke som missionærer. Vi skal gøre en forskel gennem besøg på børnehjem og i fængsler, arbejde med børn og unge på gaden, yde support til kirker og organisationer, opføre drama på store venues, såvel som på gadehjørner, vi kommer til at møde den dybeste regnskov og mest spektakulære natur. Vi glæder os til at tage dig med på Amerika Vest."

lærer, team- & sporleder

Lucas Bojsen

Afrika

"Rejsen går til Tanzania, Uganda og Rwanda! Forvent en storslået rejse, der vil give dig oplevelser for livet og mulighed for at gøre en afgørende forskel for, de mennesker vi møder på vores vej. En livsforvandlende rejse med fokus på mission, med bl.a. besøg i skole, kirker, hos masaierne og på børnehjem for flere hundrede mennesker. Vi skal på safari, sover under åben himmel, og opleve masai kultur helt tæt på. Vi samarbejder bl.a. med danske missionærer og nød-hjælpsorganisationer, hvor vi ser en del af den spændende hverdag med undervisning, evangelisation og udviklingsarbejde. Kom med og oplev en farverig kultur fyldt med musik, dans og livsglæde!"

forstander

Martin Lysgaard

Rumænien

"Til foråret rejser hele skolen afsted til Rumænien! I samarbejde med organisation Mission Uden Grænser (MUG) og EU, planlægger vi kulturudveksling i regionen omkring Sibiu og Sighisoara. Formålet med turen, er at lave et ligeværdigt møde mellem unge i Europa, og opdyrke relationer på tværs af landegrænser, og i fællesskab få en forståelse for de udfordringer vi hver især møder i hverdagen. Der er stor forskel på et ungdomsliv i Danmark kontra Rumænien. Sammen vil vi også møde den store fattigdom der hersker i europas fattigste land, og også her sprede glæde og lys."

forstander

Martin Lysgaard