For at komme ind på Alterna er proceduren således.
Du kan komme på Alterna efter 9. og 10. klasse. Du må ikke være fyldt 18 år ved skoleårets start.
Når du rekvirerer informationspapirer registrerer vi dig som interesseret i et skoleophold, det er derfor vigtigt, at vi ved hvilket skoleår, du ønsker at komme her på skolen.. Du kan således sagtens være registreret på skolen længe før du starter. I oktober måned før skoleopholdet, bliver der sendt nye info-papirer ud vedlagt et spørgeskema. Dette spørgeskema er dit ansøgningsskema med prioriteret valg af hold. Det er derfor vigtigt at spørgeskemaet returneres hurtigst muligt derefter, især hvis man har et ønske om at komme på et bestemt hold.
Du kan således ikke skrive dig op til et hold flere år i forvejen, men udvælgelsen sker først op til optagelsestidspunktet, da vi gør meget ud af sammensætningen af hold med en god fordeling af drenge/piger. Efterfølgende vil alle ansøgere blive kontaktet for en personlig samtale med forstander og teamleder.
Optagelsespapirer sendes til eleven i december. Der skal betales et depositum på 1.500,- kr. i forbindelse med optagelsen. - girokort er vedlagt optagelsespapirerne.
|