|

Generelt om vejledningsforløbet
På Alterna får alle elever en personlig samtale med udgangspunkt i uddannelsesplan fra tidligere skoleforløb, så eleverne kan tage en beslutning om deres fremtidige skole- og jobønsker. Vejledningen tilrettelægges herefter til den enkelte elevs behov.
Skolens studievejleder er Irene Ottesen
Eleverne på Alterna kommer fra hele landet og derfor kan det være vanskeligt at give fyldestgørende information om den enkelte kommunes tilbud. Vi henviser til de lokale ungdomsuddannelses - centre ved behov.
Erfaringen gennem flere år viser, at de fleste elever på Alterna ikke har problemer i forhold til optagelse på gymnasium eller hf. En undersøgelse fra årene 1985-1999 viser, at 66,4% påbegyndte gymnasial uddannelse efter et år på Alterna sammenlignet med 44,8% på landsplan i 1994-95. Undersøgelsen sætter også fokus på gennemførelse af første påbegyndte ungdomsuddannelse: Her ligger tidligere Alterna elever på 92.9% hvilket er markant højere end andre folke – og efterskoler som ligger på hhv. 73,2% og 54,5%.
Årsplan for vejledning.
September-oktober
Fælles information om ungdomsuddannelser for alle elever.
Alle elever har 1. samtale med vejleder før de tager hjem på arbejdsperioden.
Uddannelsesplan fra tidligere skoleforløb medinddrages i samtalen.
Januar-februar
2. samtale med vejleder: Eleverne udarbejder en uddannelsesplan med begrundelse for valg af ungdomsuddannelse.
Ansøgningsskema udfyldes på hjemmesiden optagelse.dk og skal derefter godkendes af forældre. Der sendes information til forældre om, hvordan proceduren foregår.
Arbejdet med selve ansøgningerne tilrettelægges efter det enkelte holds arbejdsperiode og rejseplaner, således at alt er klar før rejsen.
Har man et ønske om at deltage i hjemligt informationsmøde om uddannelse, skal man henvende sig på skolen, hvis der er behov for at få fri til dette.
Marts
Skolens vejleder videresender ansøgningsskemaer til ungdomsuddannelserne. Det gøres digitalt via hjemmesiden optagelse.dk.
Juni
Opfølgning på evt. tvivlsspørgsmål ved behov.
Links
Alt om uddannelse og erhverv
www.ug.dk
Optagelsesportal til ungdomsuddannelser
www.optagelse.dk
Statens uddannelsesstøtte
www.su.dk
Studie og erhverv
www.se.dk
Dit job
www.ditjob.dk
Landbrugsrådet
www.hvemskaffermaden.dk
|