Kalender

Alterna Video

Alternabladet 09-10

Rejseplan for Australien

Turen til Thailand og Australien kommer tættere på. Vi ser med stor glæde frem til turen og er meget begejstrede for eleverne, som har været meget engagerede i den første periode af skoleopholdet. Thailand/Australien turen tager udgangspunkt i at eleverne skal få masser af udfordringer personligt og som gruppe. Der skal være uforglemmelige oplevelser, på både det fysiske og åndelig plan. …..glæd Jer elever 2009/2010!!!!
Vi har udarbejdet en rejseplan, for at de nysgerrige kan få indblik i hvilken slags tur vi er på vej hen imod.

Rejseplan:
Vi flyver til Thailand mandag d.1. februar, og ankommer til Bangkok tirsdag d.2.

http://www.alterna.nu/images/stories/Australien_rejsebilleder_2008/flodpram.jpg

Her skal vi bo på et Guesthouse som hedder Honey- House. Vi regner med at onsdag d.3. er sightseeing og at vi torsdag d. 4. tager toget til Nordthailand til byen Krasang.
I Krasang skal vi besøge vores kontaktperson Charles Harvey, som er leder af et børnehjem. Vi skal hjælpe til på børnehjemmet i 4 dage. Det plejer at være en af rejsens højdepunkter, fordi eleverne får rig mulighed for at bruge sig selv, og give omsorg til børn der virkelig har brug for det.

Efter besøget i Krasang tager vi mandag d. 8. februar bussen til en ny kontakt i Mukdaham. Her skal vi være frem til d. 12. hvor vi bl.a. skal besøge skoler, i fængsler og på hjemmebesøg i fattige bjerglandsbyer. Måske holde et ungdomsmøde og ellers være sammen med de unge.

Herefter tager vi til Pattaya hvor vi skal være i et par dage med afslapning. Her skal vi på sejltur og besøge en abe-ø.

Mandag d. 15. tager vi toget tilbage til Bangkok, hvor vi rejser videre til Sydney.

Vi ankommer til Sydney d. 16. februar, hvor vi skal bo på A-Vina Van village. Dagene i Sydney indebærer besøg i Hillsong kirken, herunder skal vi deltage i gudstjenester og ungdomsmøder. Vi skal hjælpe ”Team Street” med deres gademission. Derudover skal vi selvfølgelig på sightseeing og se Operahuset.

D. 22. februar drager vi en 15 timer lang køretur mod Brisbane. Her er vi tilknyttet ”Metro Church hvor vi skal deltage i søndagsmødet, hænge ud med de unge, hjælpe med praktiskarbejde, og ud at vise dans og drama på skoler rundt i byen.

Fra den 1. til d. 3. marts tager vi til Noosa, hvor vi skal have et par afslapnings dage med surfing og shopping.
Noosa bliver en stor oplevelse, bare det at se naturen og de helt ubeskrivelig smukke strande. Vores kontakter fra Noosa er fra Karstens bibelskole tid. Det bliver nogle skønne dage hvor vi hænger ud med de lokale, surfer, slapper af og nyder naturen.
Den 3. marts kører vi mod Sydney. Vi stopper undervejs i Baran Bay og ser hippiekulturen. Vi ender i Sydney d. 4 marts, hvor vi flyver videre til Adelaide, derfra kører vi til York Peninsula.


http://www.alterna.nu/images/stories/Australien_rejsebilleder_2008/uldklip.jpg

I Syd Australien har vi Simon Peter med os, også kaldet SP. Han går helhjertet ind i at skabe et godt program for eleverne og være der for dem. Han tager fri fra arbejde i 2 uger for at rejse rundt med os, både i Yorke og Eyria Peninsula, det bliver super at have ham med. Han har planlagt nogle opgaver på skoler og kirker, men også nogle udfordringer i naturen, som vi ikke kan afsløre for meget om endnu.

Tiden i Yorke - og Eyria Peninsula bliver allermest dans og drama, op til 4 skoler om dagen. Det bliver udfordrende og meget fantastisk.

Efter de sidste to uger med dans og drama vender vi næsen med Danmark igen, her lander vi i København onsdag d. 17 marts kl. 9.50, hvorefter eleverne kan tage hjem til deres familier, få slappet lidt af og få fortalt om deres oplevelser i Australien. De starter igen på forårets bedrifter, forhåbentlig veludhvilede og veloplagte, mandag d.22 marts kl. 22.15.